Til forsvar for anonyme kommentarer og lovløshed på nettet (del II)

By | 05/10/2010

Social medie og YouTube ekspert Andreas Johannsen skriver på sin blog; “Bare lige en servicebesked… som udgangspunkt vil jeg gerne vide, hvem jeg diskuterer med… Derfor bliver du bedt om at udfylde navn, mailadresse og URL, når du skriver en kommentar.”

I en anden sammenhæng skriver Andreas Johannsen:

“En ting, som jeg altid råder kunder til, når de etablere et rum og inviterer andre inden for til samtale, er at skrive nogle få og korte spilleregler på væggen… Ikke mindst fordi man gerne skal kunne pege på dem, hvis det bliver nødvendigt at smide nogen udenfor døren. Alternativt risikerer man, at de føler sig uretfærdigt behandlet eller censureret.”

Men det jeg egentlig gerne vil fremhæve er det guldkorn som Søren Storm Hansen kommer med som kommentar til Andreas:

“Hvad med at tage udganspunkt i kommentarens kvalitet? Jeg er ligeglad med, om kommentarer er anonyme eller ej. Hvis de bidrager med noget – eller i det mindste ikke bidrager negativt – er de velkomne. Mudderkastning bliver slettet, uanset om det er anonymt eller ej. Jeg foretrækker, at folk står frem, men kvaliteten af kommentaren er vigtigere.”

Tag udgangspunkt i den konkrete kommentar i den konkrete sammenhæng. Et godt eksempel er SuperBest bloggen, som blev oprettet umiddelbart efter at SuperBest har serveret råddent kød til hele Danmarks befolkning. Hvis man i en sådan situation afviser anonyme kommentarer, versaler, personangreb, noget som er ærekrænkende osv. osv. Er det så mere eller mindre troværdighedsskabende? I vores lille hjørne af internettet gælder vores spille regler. Hvor mange gange er du gået ind på en webside, og har tænkt ved dig selv; “Hmmm jeg må nok hellere liiige læse deres spilleregler”. Men det som sker er det helt forfærdelige, at organisationer henviser til, at de har retten på deres side, fordi de har deres helt eget sæt spilleregler. Hvad der er endnu mere forfærdeligt er, at de ansatte ender med selv at tro på det. Engadget måtte fornylig lukke for kommentarer på grund af tonen i debatten, deres spilleregler kunne ikke beskytte dem. I stedet for at lave spilleregler for at beskytte sig mod uønskede kommentarer, så fokuser ligesom Arla på at lave gode råd til dem som skal deltage i dialogen.

Hvordan vil nettet være uden anonyme kommentarer og lovløshed? Binoy Kampmarke sammenligner Facebook med et fængsel – et panopticon hvor fangevogteren kan se alt hvad du foretager dig. Mariam Cook tager debatten et skridt videre med et lille tankeeksperiment (læs hele hendes artikel, In defence of anonymity online, den er fuld af gode tanker):

“In our online panopticon where forum posts, comments and political blogs can all be found by employers via a simple Google search, what might be the result of forcing people to specify their offline identity? …Would they self-censor, keen to keep their online reputation free of political opinion. Would they just participate less?

Tag udgangspunkt i kommentaren og sammenhængen, nogen har måske noget værdifuldt at sige selvom det er anonymt. Måske er de som i sagen med SuperBest i deres gode ret til at være vrede og skrive med versaler, måske er de ansatte i SuperBest og tør kun udtale sig anonymt. Men hvis du kan pege på at det er ødelægende for dialogen, og det skal faktisk være rigtig, rigtig slemt førend det ligefrem er ødelægende. Så kan du nemt argumenterer for at en person bliver udelukket og en besked bliver slettet. Du behøver ikke oprette dine egne spilleregler, du kan henvise til at det er almindelig sund fornuft, simpelhen gammeldags god takt og tone.

 

Anbefalet læsning

In defence of anonymity online “In our online panopticon where forum posts, Guardian comments and political blogs can all be found by employers via a simple Google search, what might be the result of forcing people to specify their offline identity? …Would they just participate less?”

Are Your Comment Policies Hurting Your Conversations?

A New Debate on Blog Comments is Brewing “Popular gadget site Engadget has recently shut down comments.”

5 forbedringer af SuperBest blog “SuperBest understreger på bloggen, at de ikke forholder sig til konkrete sager. Den politik skal ændres”
Kritik af Internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen’s 3 råd om trolls

Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk

Drop Facebook-politik og send medarbejderne på kursus

Læs kommentarerne det er de danske social medie eksperter, som her er på banen, og jeg får læst og påskrevet :)

10 thoughts on “Til forsvar for anonyme kommentarer og lovløshed på nettet (del II)

  1. Andreas Johannsen

    Som jeg også svarede Søren, så synes jeg, at det er et fornuftigt udgangspunkt af vurdere hver enkelte kommentar.

    Hvis vi taler om at lave spilleregler for, hvordan folk bør opføre sig, så synes jeg, at det kommer an på, hvem “man” er. Hvis man er en person, synes jeg ikke, det er så rasende vigtigt, men hvis man er en større organisation, kan det stadig være en god idé. Jeg har i tidens løb snakket med flere kunder, som er løbet ind i store problemer, fordi de har slettet kommentarer, som var klart over stregen (og anonyme). Og efter sletningen er det så blevet angrebet af samme ballademagere med anklager om arbitrær censur. Hér er man alt andet lige dækket bedre ind, hvis man kan pege på et skilt med “house rules”. Jeg tror ikke på, at det fremmer dialogen, at alle skal skrive under på, at man overholder reglerne, før man får lov til at poste noget. Jeg siger bare, at det kan være en god idé at have dem hængende, hvis man skulle få brug for at pege på dem.

    Reply
  2. Andreas Johannsen

    En anden grund til mit problem med anonyme kommentarer er, at der kan være et problem med afsenderens interesser. Hvis en anonym kommentar kritiserer fx et stykke software, jeg omtaler, er der fandens til forskel på, om den er skrevet af en konkurrent eller en kunde.

    Reply
  3. Mads Gorm Larsen Post author

    Det lyder umiddelbart fornuftigt med spilleregler, men personligt kan jeg ikke mindes at have deltages i et fora, hvor det at henvise til et sæt spilleregler medførte at en balledemager valgte at undskylde sin opførsel og derefter forlade scenen frivilligt. Det kunne være interessant, hvis du eller andre kan henvise til nogle konkrete debatter på blogs eller fora, hvor det er tydeligt at en ballademager bliver præsenteret for et sæt spilleregler, og på den baggrund vælger at sige “Ok, undskyld det er min fejl, jeg smutter”.

    Omvendt mener jeg godt jeg kan finde eksempler hvor en organisation, vælger at pege på at de har et sæt spilleregler som skal overholdes. Men hvor det medførte det stik modsatte, det ene eksempel jeg kan komme på er SuberBest’s blog, hvor man gentagende gange henviste til spilleregler. Folk blev mildest talt bare endnu mere irriterede. Et andet eksempel er debatten på K-fourm om Peter Svarrer artiklen, hvor man slettede nogle beskeder og så pegende på sine spilleregler. Her var der faktisk nogen som pludseligt valgte at deltagen i dialogen, men nu gjorde de det bare ikke længere på K-forum. Jeg tror ofte at spillereglerne giver “organisationen” en falsk følelse af at have retten på sin side. Dette kan være særligt uheldigt, når den ansvarlige for dialogen ikke er vant til at skulle gå i dialog på nettet, som det f.eks. var tilfældet med SuperBest. Selv professionelle kommunikationsfolk som er vant til dialogmediet kan finde på at bruge spillereglerne som en dejlig undskyldning, for at slippe for at lade være med at tage stilling til indholdet.

    Omkring at det må ikke være anonymt, fordi det kan være konkurrenten som skriver det. Så mener jeg bestemt ikke at det er noget godt argument for ikke at accepterer anonyme kommentarer. Hvis konkurrenten anonymt vælger at give en række faktuelle informationer, og påpeger konkrete svagheder ved noget software. Ja, så gør han det for egen vindings skyld, men det jeg skal tage stilling til er de faktuelle oplysninger og de konkrete svagheder som han påpeger. Hvad nu hvis han omvendt skriver sit navn, og “jeg har et tilvarende produkt til den halve pris og iøvrigt bruger Danske Bank mit software. Telefonnummeret er… “. Men i øvrigt vælger han slet ikke at deltage i den igangværende dialog, og han tager ikke stilling til den debat som iøvrigt foregår. Det er en ikke-anonym kommentar, som er komplet uden værdi for dialogen. Som oftest er det fuldstændigt ligegyldigt om der står Rasmus eller Peter ud for kommentaren, man skal tage udgangepunkt i indholdet.

    Slutteligt mange tak fordi du deltager i dialogen

    Reply
  4. Andreas Johannsen

    Jeg må have formuleret mig uklart. Jeg tror ikke på, at man skal have spilleregler med det formål at få eventuelle syndere til at sige undskyld og gå igen. Det kommer ikke til at ske. Jeg tror heller ikke, at de kommer til at opføre sig mere ordentligt, når der er spilleregler. Jeg tror derimod på, at det kan være smart at have spilleregler for at undgå *yderligere* ballade, når man skal sanktionere overfor ballademagere. Legitimering, simpelthen.

    I forhold til anonymitet, så synes jeg, at det er for naivt bare at se bort fra afsenderens identitet. Som jeg nævnte, mener jeg, at det er fint at vurdere det faktuelle, men jeg mener også, at man bør interesserer sig for *hvorfor* en kommentator ønsker at være anonym, og det kan eddermame være vanskeligt at få bekræftet en evt mistanke om forsøg på at svine en konkurrent til, hvis den anonyme heller ikke vil give sig til kende ved at lægge en mailadresse (som ikke bliver vist for andre en den ansvarlige på sitet). Jeg lægger mig nok ret meget op ad den model, som fx gammeldags medier anvender, når de bruger anonyme kilder — men selv kender personen bag.

    På min egen blog betragter jeg kommentatererne som en samtale, og jeg gider *som udgangspunkt* ikke selv at tale med folk med hætter over fjæset. Jeg vil se folk i øjnene, når jeg taler med dem.

    Reply
  5. Mads Gorm Larsen Post author

    Du skriver “Jeg tror derimod på, at det kan være smart at have spilleregler for at undgå *yderligere* ballade”. Jeg giver 2 eksempler, hvor jeg mener at spillereglerne fører til yderligere ballade, mener du at spillereglerne fra mine 2 eksempler fungerede sådan at man undgik yderligere ballade? Eller har du evt. andre eksempler?

    Omkring anonymitet så skriver du “Jeg lægger mig nok ret meget op ad den model, som fx gammeldags medier anvender, når de bruger anonyme kilder”. Men de nye medier fungerer måske efter en ny model, hvor man f.eks. anvender totalt anonyme kilder og stadig kommer frem til kvalitetsmateriale. WikiLeaks kunne være et eksempel på den nye model i nye medier, hvor anonymt indhold bliver vurderet ikke på afsender men på indhold.

    PS Jeg er faktisk super glad for at du selv fortager sammenligningen med “den model, som fx gammeldags medier anvender“, for det er præcist sådan jeg tænker det. Det minder mig om dialogen med alle dem som siger, hvordan kan vi stole på en artikel i Wikipedia, når alle og enhver kan gå ind og skrive der. Det er præcist det som er essensen, der er ikke en som har skrevet artiklen, og dermed bliver afsenderen anonym. Både Wikipedia og Wikileaks er interessante for at danne sig et indtryk hvad der virker i praksis og hvorfor det virker.

    Reply
  6. Pingback: Tweets that mention Ja tak til anonyme kommentarer & nej tak spilleregler | Gorm's blog -- Topsy.com

  7. Jon Lund

    Hvad gør man, når man gerne vil have en god debat på sit site eller sin profil på f.eks. Facebook? Det, synes jeg, er det grundlæggende spørgsmål her.

    Dit problem er for det meste, at der ikke kommer nok aktivitet. Derfor vil du gerne gøre barriererne så små som mulige.

    Omvendt kan du også stå i den situation, at kommentarer er destruktive for for diskussionen. Tænk f.eks. på de politiske aktivister, der organiseret forsøger at ødelægge hhv. den røde og blå bloks toppolitikeres Facebook-profiler. Det vil du gerne have en mulighed for at stoppe. Ikke bare for din egen forfængeligheds skyld. Men også for de andre brugeres. Hvorfor skal andre seriøst interesserede trækkes med alt muligt mudder? Det er ingen tjent med.

    Svaret er, mener jeg, meget som Andreas, at opstille nogle spilleregler. Ikke at du skal slå nidkært ned på alle der bryder dem. Men har du spilleregler har du også muligheden for at smide folk ud/slette indlæg, hvis det de siger er over grænsen. Du kan henvise til “house rules”.

    At forlange at folk der deltager fortæller hvem de er, er en godt udgangspunkt. Ikke at det behøver at stå på siden. Men du skal i det mindste selv vide hvem der skriver. Fuldstændig anonymitet er mere skadeliget end godt.

    Andre regler omkring hvordan man udtrykker sig/indgår i diskussionen, skal der også til. Ikke at du behøver at håndhæve dem ridigt. Men når du har dem, kan du banne folk der groft overtræder dem uden nogen videre diskussion.

    Hvis du vælger at håndhæve dine regler for ridigt og særligt udelukke relevant kritik eller spørgsmål – eller hvis dine regler i det hele taget ikke giver mening (som Superbests) – har du et problem. Så det skal du lade være med.

    Hvad med anonymitet – er det et krav der får folk til at gå andre steder hen med deres kritik? Det tror jeg ikke. Hvis du har et seriøst kritik punkt vil langt de fleste ikke have noget imod at fortælle site-ejeren hvem de er. Selvfølgelig kan de sige hvad de vil andre steder. Det kan du så evt. gå ind i der. Det er ikke ofte det sker, hvis du ellers selv opfører dig ordentligt. Og hvis de sker må du forholde dig til det der. Det er ikke noget succeskriterium at al kritik af en selv skal foregå på ens egen site/profil. Det er et succeskriterium at dit eget site/profil er så relevant og oplysende for de besøgende som muligt.

    Konklusionen er altså (det er mit take): Lav fornuftige regler – og kræv blandt andet at folk fortæller dig hvem de er – håndhæv dem med mening. Alt andet skader både dig og dine brugere.

    mvh

    Jon

    PS. Wikileaks er gennemtjekket. Alt det Wikilieaks bringer har været igennem et nøje kvalitettjek for at finde ud af om oplysningerne stemmer.. Det har Wikileaks et kæmpe stort netværk af frivillige eksperter til at stå for. Da Julian Astrange talte på New Media Days sidste år fortalte han at de endnu aldrig havde oplevet at nogen af deres læks var blevet erklæret falske af dem det gik ud over.

    Reply
  8. Lisbeth Scharling

    Som informationsmodtager er jeg stort set altid interesseret i at vide, hvem afsender er. I nogle tilfælde er afsender identitet uden betydning. Men viden om identiteten har aldrig generet mig.

    I andre er ikke bare navnet, men indgående viden om (og respekt for) vedkommendes faglige kvalifikationer ganske afgørende for min vurdering af vedkommendes budskab.
    Er der navn på afsender og er det tillige en, hvis viden og holdninger jeg har kendskab til, får budskabet langt større vægt.

    For dem, der snildt kan leve med anonyme afsendere, er det vel ikke ligefrem et problem, hvis identiteten er oplyst? Er man helt ligeglad med identiteten, vedkommende faglighed og eventuelle motiver, kan man jo bare være – ligeglad.

    I meget sjældne tilfælde kan retten til anonymitet være afgørende for, at budskabet overhovedet kommer frem (i traditionelle medier). Det hører dog til sjældenhederne.

    Jeg har “i 100 år” været aktiv bruger af Usenet. Der har skrevne “regler” fungeret fint. Ikke i den forstand, at alle har villet følge dem. Ikke med den effekt, at ingen er blevet sure – tvært i mod til tider! De skrevne regler har derimod gjort det nemt at henvise til, hvordan debatten meget gerne skal foregå. Og rigtig mange har bestræbt sig på at følge dem.

    På usenet hedder det i øvrigt ikke REGLER – men netikette. :-)
    http://www.usenet.dk/?side=netikette

    Mvh. Lisbeth

    Reply
  9. Trine-Maria

    Jeg er meget enig i Andreas og Jons betragtninger – at spillereglerne fungerer som legitimering og kan bruges, når man vil sikre sig mod bølleoptøjer i kommentarfelterne.

    Jeg vil derudover gerne tilføje at spilleregler i organisationer også har en funktion internt – fordi man i processen hvor man laver reglerne får talt alle mulige “frygt-scenarier” igennem – altså hvad gør vi hvis nogen skriver grimt om os, skriver grimt om vores produkter osv.

    Og jeg har da flere eksempler på at der er deltagere i kommentarfelterne, som, når de høfligt men bestemt bliver gjort opmærksom på reglerne – enten undskylder og lægger stilen om – eller undskylder og holder sig helt væk. Så jo, man kan godt forklare debat-deltagere at der er grænser for åbenheden og dialogen (jeg har for eksempel flere gange skrevet til folk at jeg ikke vil have at de råber efter navngivne personer i mit kommentarfelt og at jeg ikke vil have, at folk bander – og jeg har da også rådgivet kunder som har skrevet mails til debatdeltagere om, om de kunne være venlige at dæmpe sig/lægge stilen om – og det har fungeret fint.) Hvis det ikke fungerer er der jo den mulighed at blokere ip-adresse mm. – og det tror jeg kun, jeg har været ude i en enkelt gang.

    Jeg går overhovedet ikke ind for at man censurerer fordi man ikke er enig i kritik eller ikke kan svare på spørgsmål – for mig er det faktisk kun form (folk der bliver personlige, hetzer, råber, kværner, gentager samme pointe 10 gange og umuliggør en samtale) der kan føre til moderation.

    Og når det så er sagt, så er blogs og debatter på nettet jo allermest værd når nogen råber “fejl” og “kritik”, fordi det er der man som virksomhed/organisation får lejlighed til at skærpe fokus og lære om man egentlig har selvtillid og rygrad til at være i dialog med sin omverden – så jeg synes jo aldrig, man skal slet kritiske indlæg.

    Starbucks var i København i sidste uge – de fortalte at de deler kommentarer op i de gode, de dårlige og de grimme – de grimme sletter de – de dårlige overvejer de om de skal blande sig i – og de gode siger de tak for og bruger aktivt.

    Reply
  10. Mads Gorm Larsen Post author

    Jon Lund skriver – “Hvis du vælger at håndhæve dine regler for ridigt og særligt udelukke relevant kritik eller spørgsmål – eller hvis dine regler i det hele taget ikke giver mening (som Superbests) – har du et problem.” I de konkrete eksempler kunne man hævde at K-forum havde en regel om anonymitet som de tolkede for rigidt og SuperBest havde nogle regler som ikke gav nogen mening. Det er et af problemerne ved spilleregler, der er ikke enighed om hvad der er gode regler eller hvordan de bør tolkes. Men grundtanken i det som Jon skriver er jeg enig i. Når Jon opfordrer til ikke at tolke regler for rigidt, så siger han indirekte man er nød til at tænke selv, og tage udgangspunkt i den konkrete kommentar i den konkrete sammenhæng. Trine-Maria Kristensen har også en god pointe, når hun skriver “at spilleregler i organisationer også har en funktion internt…”. Det problematiske ved spilleregler er bare at de kan få den uheldige funktion internt, at man internt legitimerer egne handlinger med at man følger egne regler. En typisk spilleregel for en gæst kunne lyde – “Vi kan fjerne kommentarer, der er skrevet anonymt eller i falsk navn”. Men et godt råd til en medarbejder kunne lyde “Hvis kommentarer er anonyme, så tag udgangspunkt i kommentarens kvalitet “. Der er stor forskel på at give medarbejderen regler for gæster versus gode råd som opfordre medarbejderen til at deltage i dialogen med omtanke. Hvis man giver sine medarbejdere spilleregler for gæster på bloggen, så får man præcist de situationer, som man senest har set på SuperBest bloggen og K-forum. Det medarbejderne har brug for er ikke spilleregler for deres gæster, det de har brug for er gode råd til hvordan de bør deltage i dialogen. På Arla’s blog har man en spilleregel for gæster på bloggen, og en hel side med gode råd til medarbejdere som skal deltage i dialogen (Ja, du kan godt tillade dig at være lidt stolt af dem Trine-Maria :-)).

    Lisbeth (http://www.webwoman.dk) linker til netikette på Usenet – hvilket fik mig til at tænke på tilbage til 1995, hvor jeg skrev i gruppen dk.edb.internet. Dialogen gik nogenlunde sådan her –

    Mads L:
    Kan jeg opgraderer mit 28.8 modem til 36.6?

    Kim B:
    Dette spørgsmål hører til i dk.edb.hardware.

    Birger M:
    >Dette spørgsmål hører til i dk.edb.hardware.
    >>Svar gerne under spørgsmålet Kim, og tag spørgsmålet med i svaret – lær reglerne.

    Anders W:
    >>HOLD NU FOR HELVEDE OP MED AT SNAKKE OM HVORDAN MAN SKAL BRUGE USENET OG SVAR MANDEN.

    Ole P:
    >>>>Lad være med at skrive med versaler, det virker som om du råber. Se regler http://www.usenet.dk/?side=netikette.

    Er der andre her der været med på usenet og som kan genkende ovenstående scenarie? Det er på den måde at dialogen blev kørt af sporet både på K-forum og på SuperBest blog. Men selvom jeg ikke er meget for regler, så kan jeg godt lide at Lisbeth peger på 100 år gamle Netikette, for jeg opfatter det trods alt som mere troværdigt at man ikke opfinder sine egne “house rules”, men opfordrer gæster til at overholde god takt og tone ( og evt. henviser til Netiquette Guidelines).

    Tak til alle for at deltage i dialogen, I har bestemt givet stof til eftertanke.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.