Til forsvar for anonyme kommentarer og lovløshed på nettet (del II)

Social medie og YouTube ekspert Andreas Johannsen skriver på sin blog; “Bare lige en servicebesked… som udgangspunkt vil jeg gerne vide, hvem jeg diskuterer med… Derfor bliver du bedt om at udfylde navn, mailadresse og URL, når du skriver en kommentar.”

I en anden sammenhæng skriver Andreas Johannsen:

“En ting, som jeg altid råder kunder til, når de etablere et rum og inviterer andre inden for til samtale, er at skrive nogle få og korte spilleregler på væggen… Ikke mindst fordi man gerne skal kunne pege på dem, hvis det bliver nødvendigt at smide nogen udenfor døren. Alternativt risikerer man, at de føler sig uretfærdigt behandlet eller censureret.”

Men det jeg egentlig gerne vil fremhæve er det guldkorn som Søren Storm Hansen kommer med som kommentar til Andreas:

“Hvad med at tage udganspunkt i kommentarens kvalitet? Jeg er ligeglad med, om kommentarer er anonyme eller ej. Hvis de bidrager med noget – eller i det mindste ikke bidrager negativt – er de velkomne. Mudderkastning bliver slettet, uanset om det er anonymt eller ej. Jeg foretrækker, at folk står frem, men kvaliteten af kommentaren er vigtigere.”

Tag udgangspunkt i den konkrete kommentar i den konkrete sammenhæng. Et godt eksempel er SuperBest bloggen, som blev oprettet umiddelbart efter at SuperBest har serveret råddent kød til hele Danmarks befolkning. Hvis man i en sådan situation afviser anonyme kommentarer, versaler, personangreb, noget som er ærekrænkende osv. osv. Er det så mere eller mindre troværdighedsskabende? I vores lille hjørne af internettet gælder vores spille regler. Hvor mange gange er du gået ind på en webside, og har tænkt ved dig selv; “Hmmm jeg må nok hellere liiige læse deres spilleregler”. Men det som sker er det helt forfærdelige, at organisationer henviser til, at de har retten på deres side, fordi de har deres helt eget sæt spilleregler. Hvad der er endnu mere forfærdeligt er, at de ansatte ender med selv at tro på det. Engadget måtte fornylig lukke for kommentarer på grund af tonen i debatten, deres spilleregler kunne ikke beskytte dem. I stedet for at lave spilleregler for at beskytte sig mod uønskede kommentarer, så fokuser ligesom Arla på at lave gode råd til dem som skal deltage i dialogen.

Hvordan vil nettet være uden anonyme kommentarer og lovløshed? Binoy Kampmarke sammenligner Facebook med et fængsel – et panopticon hvor fangevogteren kan se alt hvad du foretager dig. Mariam Cook tager debatten et skridt videre med et lille tankeeksperiment (læs hele hendes artikel, In defence of anonymity online, den er fuld af gode tanker):

“In our online panopticon where forum posts, comments and political blogs can all be found by employers via a simple Google search, what might be the result of forcing people to specify their offline identity? …Would they self-censor, keen to keep their online reputation free of political opinion. Would they just participate less?

Tag udgangspunkt i kommentaren og sammenhængen, nogen har måske noget værdifuldt at sige selvom det er anonymt. Måske er de som i sagen med SuperBest i deres gode ret til at være vrede og skrive med versaler, måske er de ansatte i SuperBest og tør kun udtale sig anonymt. Men hvis du kan pege på at det er ødelægende for dialogen, og det skal faktisk være rigtig, rigtig slemt førend det ligefrem er ødelægende. Så kan du nemt argumenterer for at en person bliver udelukket og en besked bliver slettet. Du behøver ikke oprette dine egne spilleregler, du kan henvise til at det er almindelig sund fornuft, simpelhen gammeldags god takt og tone.

 

Anbefalet læsning

In defence of anonymity online “In our online panopticon where forum posts, Guardian comments and political blogs can all be found by employers via a simple Google search, what might be the result of forcing people to specify their offline identity? …Would they just participate less?”

Are Your Comment Policies Hurting Your Conversations?

A New Debate on Blog Comments is Brewing “Popular gadget site Engadget has recently shut down comments.”

5 forbedringer af SuperBest blog “SuperBest understreger på bloggen, at de ikke forholder sig til konkrete sager. Den politik skal ændres”
Kritik af Internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen’s 3 råd om trolls

Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk

Drop Facebook-politik og send medarbejderne på kursus

Læs kommentarerne det er de danske social medie eksperter, som her er på banen, og jeg får læst og påskrevet :)

10 Responses

  1. Andreas Johannsen
    Andreas Johannsen at | | Reply

    Som jeg også svarede Søren, så synes jeg, at det er et fornuftigt udgangspunkt af vurdere hver enkelte kommentar.

    Hvis vi taler om at lave spilleregler for, hvordan folk bør opføre sig, så synes jeg, at det kommer an på, hvem “man” er. Hvis man er en person, synes jeg ikke, det er så rasende vigtigt, men hvis man er en større organisation, kan det stadig være en god idé. Jeg har i tidens løb snakket med flere kunder, som er løbet ind i store problemer, fordi de har slettet kommentarer, som var klart over stregen (og anonyme). Og efter sletningen er det så blevet angrebet af samme ballademagere med anklager om arbitrær censur. Hér er man alt andet lige dækket bedre ind, hvis man kan pege på et skilt med “house rules”. Jeg tror ikke på, at det fremmer dialogen, at alle skal skrive under på, at man overholder reglerne, før man får lov til at poste noget. Jeg siger bare, at det kan være en god idé at have dem hængende, hvis man skulle få brug for at pege på dem.

  2. Andreas Johannsen
    Andreas Johannsen at | | Reply

    En anden grund til mit problem med anonyme kommentarer er, at der kan være et problem med afsenderens interesser. Hvis en anonym kommentar kritiserer fx et stykke software, jeg omtaler, er der fandens til forskel på, om den er skrevet af en konkurrent eller en kunde.

  3. Andreas Johannsen
    Andreas Johannsen at | | Reply

    Jeg må have formuleret mig uklart. Jeg tror ikke på, at man skal have spilleregler med det formål at få eventuelle syndere til at sige undskyld og gå igen. Det kommer ikke til at ske. Jeg tror heller ikke, at de kommer til at opføre sig mere ordentligt, når der er spilleregler. Jeg tror derimod på, at det kan være smart at have spilleregler for at undgå *yderligere* ballade, når man skal sanktionere overfor ballademagere. Legitimering, simpelthen.

    I forhold til anonymitet, så synes jeg, at det er for naivt bare at se bort fra afsenderens identitet. Som jeg nævnte, mener jeg, at det er fint at vurdere det faktuelle, men jeg mener også, at man bør interesserer sig for *hvorfor* en kommentator ønsker at være anonym, og det kan eddermame være vanskeligt at få bekræftet en evt mistanke om forsøg på at svine en konkurrent til, hvis den anonyme heller ikke vil give sig til kende ved at lægge en mailadresse (som ikke bliver vist for andre en den ansvarlige på sitet). Jeg lægger mig nok ret meget op ad den model, som fx gammeldags medier anvender, når de bruger anonyme kilder — men selv kender personen bag.

    På min egen blog betragter jeg kommentatererne som en samtale, og jeg gider *som udgangspunkt* ikke selv at tale med folk med hætter over fjæset. Jeg vil se folk i øjnene, når jeg taler med dem.

  4. Tweets that mention Ja tak til anonyme kommentarer & nej tak spilleregler | Gorm's blog -- Topsy.com

    […] This post was mentioned on Twitter by Trine-Maria and Jon Ussing, Mads Gorm Larsen. Mads Gorm Larsen said: @@andjohan tak for svar på indlæg, så er der svar tilbage http://bit.ly/bONh8z […]

  5. Jon Lund
    Jon Lund at | | Reply

    Hvad gør man, når man gerne vil have en god debat på sit site eller sin profil på f.eks. Facebook? Det, synes jeg, er det grundlæggende spørgsmål her.

    Dit problem er for det meste, at der ikke kommer nok aktivitet. Derfor vil du gerne gøre barriererne så små som mulige.

    Omvendt kan du også stå i den situation, at kommentarer er destruktive for for diskussionen. Tænk f.eks. på de politiske aktivister, der organiseret forsøger at ødelægge hhv. den røde og blå bloks toppolitikeres Facebook-profiler. Det vil du gerne have en mulighed for at stoppe. Ikke bare for din egen forfængeligheds skyld. Men også for de andre brugeres. Hvorfor skal andre seriøst interesserede trækkes med alt muligt mudder? Det er ingen tjent med.

    Svaret er, mener jeg, meget som Andreas, at opstille nogle spilleregler. Ikke at du skal slå nidkært ned på alle der bryder dem. Men har du spilleregler har du også muligheden for at smide folk ud/slette indlæg, hvis det de siger er over grænsen. Du kan henvise til “house rules”.

    At forlange at folk der deltager fortæller hvem de er, er en godt udgangspunkt. Ikke at det behøver at stå på siden. Men du skal i det mindste selv vide hvem der skriver. Fuldstændig anonymitet er mere skadeliget end godt.

    Andre regler omkring hvordan man udtrykker sig/indgår i diskussionen, skal der også til. Ikke at du behøver at håndhæve dem ridigt. Men når du har dem, kan du banne folk der groft overtræder dem uden nogen videre diskussion.

    Hvis du vælger at håndhæve dine regler for ridigt og særligt udelukke relevant kritik eller spørgsmål – eller hvis dine regler i det hele taget ikke giver mening (som Superbests) – har du et problem. Så det skal du lade være med.

    Hvad med anonymitet – er det et krav der får folk til at gå andre steder hen med deres kritik? Det tror jeg ikke. Hvis du har et seriøst kritik punkt vil langt de fleste ikke have noget imod at fortælle site-ejeren hvem de er. Selvfølgelig kan de sige hvad de vil andre steder. Det kan du så evt. gå ind i der. Det er ikke ofte det sker, hvis du ellers selv opfører dig ordentligt. Og hvis de sker må du forholde dig til det der. Det er ikke noget succeskriterium at al kritik af en selv skal foregå på ens egen site/profil. Det er et succeskriterium at dit eget site/profil er så relevant og oplysende for de besøgende som muligt.

    Konklusionen er altså (det er mit take): Lav fornuftige regler – og kræv blandt andet at folk fortæller dig hvem de er – håndhæv dem med mening. Alt andet skader både dig og dine brugere.

    mvh

    Jon

    PS. Wikileaks er gennemtjekket. Alt det Wikilieaks bringer har været igennem et nøje kvalitettjek for at finde ud af om oplysningerne stemmer.. Det har Wikileaks et kæmpe stort netværk af frivillige eksperter til at stå for. Da Julian Astrange talte på New Media Days sidste år fortalte han at de endnu aldrig havde oplevet at nogen af deres læks var blevet erklæret falske af dem det gik ud over.

  6. Lisbeth Scharling
    Lisbeth Scharling at | | Reply

    Som informationsmodtager er jeg stort set altid interesseret i at vide, hvem afsender er. I nogle tilfælde er afsender identitet uden betydning. Men viden om identiteten har aldrig generet mig.

    I andre er ikke bare navnet, men indgående viden om (og respekt for) vedkommendes faglige kvalifikationer ganske afgørende for min vurdering af vedkommendes budskab.
    Er der navn på afsender og er det tillige en, hvis viden og holdninger jeg har kendskab til, får budskabet langt større vægt.

    For dem, der snildt kan leve med anonyme afsendere, er det vel ikke ligefrem et problem, hvis identiteten er oplyst? Er man helt ligeglad med identiteten, vedkommende faglighed og eventuelle motiver, kan man jo bare være – ligeglad.

    I meget sjældne tilfælde kan retten til anonymitet være afgørende for, at budskabet overhovedet kommer frem (i traditionelle medier). Det hører dog til sjældenhederne.

    Jeg har “i 100 år” været aktiv bruger af Usenet. Der har skrevne “regler” fungeret fint. Ikke i den forstand, at alle har villet følge dem. Ikke med den effekt, at ingen er blevet sure – tvært i mod til tider! De skrevne regler har derimod gjort det nemt at henvise til, hvordan debatten meget gerne skal foregå. Og rigtig mange har bestræbt sig på at følge dem.

    På usenet hedder det i øvrigt ikke REGLER – men netikette. :-)
    http://www.usenet.dk/?side=netikette

    Mvh. Lisbeth

  7. Trine-Maria
    Trine-Maria at | | Reply

    Jeg er meget enig i Andreas og Jons betragtninger – at spillereglerne fungerer som legitimering og kan bruges, når man vil sikre sig mod bølleoptøjer i kommentarfelterne.

    Jeg vil derudover gerne tilføje at spilleregler i organisationer også har en funktion internt – fordi man i processen hvor man laver reglerne får talt alle mulige “frygt-scenarier” igennem – altså hvad gør vi hvis nogen skriver grimt om os, skriver grimt om vores produkter osv.

    Og jeg har da flere eksempler på at der er deltagere i kommentarfelterne, som, når de høfligt men bestemt bliver gjort opmærksom på reglerne – enten undskylder og lægger stilen om – eller undskylder og holder sig helt væk. Så jo, man kan godt forklare debat-deltagere at der er grænser for åbenheden og dialogen (jeg har for eksempel flere gange skrevet til folk at jeg ikke vil have at de råber efter navngivne personer i mit kommentarfelt og at jeg ikke vil have, at folk bander – og jeg har da også rådgivet kunder som har skrevet mails til debatdeltagere om, om de kunne være venlige at dæmpe sig/lægge stilen om – og det har fungeret fint.) Hvis det ikke fungerer er der jo den mulighed at blokere ip-adresse mm. – og det tror jeg kun, jeg har været ude i en enkelt gang.

    Jeg går overhovedet ikke ind for at man censurerer fordi man ikke er enig i kritik eller ikke kan svare på spørgsmål – for mig er det faktisk kun form (folk der bliver personlige, hetzer, råber, kværner, gentager samme pointe 10 gange og umuliggør en samtale) der kan føre til moderation.

    Og når det så er sagt, så er blogs og debatter på nettet jo allermest værd når nogen råber “fejl” og “kritik”, fordi det er der man som virksomhed/organisation får lejlighed til at skærpe fokus og lære om man egentlig har selvtillid og rygrad til at være i dialog med sin omverden – så jeg synes jo aldrig, man skal slet kritiske indlæg.

    Starbucks var i København i sidste uge – de fortalte at de deler kommentarer op i de gode, de dårlige og de grimme – de grimme sletter de – de dårlige overvejer de om de skal blande sig i – og de gode siger de tak for og bruger aktivt.

Leave a Reply