Facebook statistik – siver de unge fra facebook?

By | 13/10/2010

I 2009 udgav dansk statistik Befolkningens brug af internet – 2009. Den viser at 86% af unge mellem 16-19 år er på Facebook, og 66% mellem 20-39 år. Jon Lund skriver at siden August 2009 har 40.000 unge mellem 15-24 år forladt Facebook. Dvs. ifølge de tal som Jon Lund trækker fra FDIM, så vi gået fra 440.000 til 400.000 siden august 2009. Der er 680.000 unge mellem 14-24. Dvs. iflg. Jon er det rundt regnet 65% som er på Facebook i 2009 og i 2010 er tallet faldet til knap 60%. Men ifølge undersøgelsen fra Danmarks Statistik fra 2009 er der 86% af unge mellem 16-19 som er på Facebook, og mellem 20-39 er det 66%. Så umiddelbart ligger Dansk Statistik en god del højere end Jon’s tal.

Jan Christiansen som er ansat ved Facebook Danmark udtaler –

“…Når man i vores system kan se at der er 816.000 brugere, er dette et udtryk for at der findes dette antal aktive profiler. Velvidende at vi ligger med en meget høj penetration i målgruppen, så virker Gemius 440.000 brugere i målgruppen som værende minimum 200-250.000 for lavt, det sidste er alene et udtryk for min vurdering, da jeg ikke må referere til de faktiske tal !”

Der har været forskellige forsøg på at forklare / bortforklare faldet på 40.000.

  • En fejl – f.eks. sammenblanding af url for dk og com.
  • Oprydning af falske profiler hos Facebook.
  • De unge er skiftet til smartphones.

Men disse forsøg på at forklare tallene er alle afvist af Jon Lund. Er dette et rent dansk fænomen, eller er der tilsvarende undersøgelser i f.eks. UK, Sverige og Norge? Er der nogen som har denne aldersgruppe som målgruppe, og kan se et fald i antal besøgende der kommer fra Facbook?

Bemærk februar, marts, april er der en svag stigning, så kommer der et stejlt fald som sker maj, juni, juli og så kommer der en lille stigning igen. Faldet sker altså populært sagt i sommerferien, desværre kan vi ikke se grafen for sommerferien 2010, så spørgsmålet er om der var et tilsvarende sommerferie fald i 2010. Sommerferie faldet kan jo skyldes ferie, det kan måske også skyldes computer skift, man er færdig med gymnasiet og skal have ny computer inden uni, eller man er færdig med folkeskolen/efterskolen, og skal have ny computer inden gymnasiet.

August 09 = 4.26

August 10=5.28

Hvis man arbejder med køb af annoncer via Facebook, så kan følgende måske være en spøjs lille sidenote. Ifølge Facebook er der 800.000 aktive danske profiler i alderen  14-24 år, men ifølge dansk statistik er der kun 680.000 danskere i den aldersgruppe. Så når du køber Facebook annoncer, så når du et pænt stykke over 100% af dem som findes i din målgruppe :-)

Det ovenstående er på ingen måde gennemtænkt, det er er formentlig fyldt med fejl, og umuligt at finde hoved og hale i.

Anbefalet læsning

STATS: Facebook Mobile Dominates The Competition

6 thoughts on “Facebook statistik – siver de unge fra facebook?

  1. Ida Borch

    Jeg noterede mig et sjovt freudian slip i går, da jeg var på IBC med Sociale-Medier holdet. En af deltagerne talte om Foursquare og sagde: Facebook var god til…. Når man begynder at omtale, hvad FB kan i datid, så er man måske en lille smule på vej væk. I hvert fald mentalt.
    Interessant. Keep the data coming – især når du har sådan en dejlig disclaimer på dem :-)Ida

    Reply
  2. Mads Gorm Larsen Post author

    Det er klart at nyhedens interesse svinder, og signalværdien i at være på facebook er ikke længere den samme. Men til stadighed må man dog sige at jeg ikke kan få øje på et alternativ, og ser slet ikke Forusquare som bare noget der kunne ligne en konkurrent.

    Bør jeg placerer min “Disclaimer” i toppen?

    Reply
  3. Ida Borch

    Den er skøn, hvor den står – din disclaimer.

    Jeg tror noget af afmatningen kommer af gammel nyhed i kombination med at det er blevet et allemandsmedie. Når alle skal have en FB-side/gruppe og laver den uden egentlig at have andre mål en x antal followers pr. nytår, blir det et indrykningsmedie lissom en avis eller et radiospot. Men hvor ingen (andre end dem der måler det) aner, hvor mange (eller få) der ser annoncen i avisen eller hører radiospottet, så ses det tydeligt her. Er der få followers og likes er det en fest ingen gad komme til. Er der mange og ingen dialog er det en bande afficionadas eller en vred hob. Fx. synes jeg det er enormt interessant at der kan være 7000 mennesker, der er sure på Aalborg Zoo på FB, men når det er de samme tre, der skriver – ukommenteret – på siden og der intet står om Aalborg Zoos hadeside-situation på Googles 1. side, hvad er så værdien af de followers? Kvantitet siger noget – og det noget kan godt kun være, at den kørte hurtigt rundt, de første dage. Gad vide hvor mange der har været rundt om den efter de lige hurtigt gav den et like på vejen…

    Jeg ved ikke om FB er ved at blive en Boston-hund, men jeg kan mærke en spirende desillusion hos mig selv. For mange vil for lidt og for ordinært med det. Nu er det ikke længere sjovt at smide ting rundt i samme tempo som før, vel? Derfor tror jeg, at dem, der tilbyder meningsfulde samtaler, kommer til at vinde – eller skal være dem, der søger for at det her blir holdt i live. Som Pandora, du selv fremhæver. Jeg ved ikke om jeg er enig med dig i VuptiPede-succesesen, for for mig at se bruger man bare FB som en player – filmene kunne lige så godt ses i et hvilken som helst andet medie. Det kan næppe være den slags FB-sider, der skal kunne holde hypen oppe. Det kan kun det, at der sker ting og blir sagt ting, som holder interessen.

    Og så fik jeg måske svaret på et andet blogindlæg, men …who’s counting. Jeg overvejede lige en disclaimer, but nah…;-)

    Reply
  4. Mads Gorm Larsen Post author

    Det lyder meget rigtigt med “afmatningen kommer af gammel nyhed i kombination med at det er blevet et allemandsmedie.”. Venter dog spændt på nye tal fra Jon Lund, de skulle vel kunne trække tal fra oktober nu.

    Hvad er en Boston hund?

    Det andet blogindlæg hvor jeg nævner Wupti Pede er her. Du har ret at at filmene kunne man se i et hvilket som helst medie, man kunne f.eks. se dem om reklamme spots på TV. Men på facebook koster det bare ikke en krone for Nrgi at sende dem ud. De kan sætte sig ned for hver enkelt film de sender ud og regne ud hvor meget den sammen eksponering ville koste som tv-reklamer. Det vil i mine øjne være ganske vanskeligt at argumenterer for at Wupti Pede ikke er/var en kæmpe facebook succes, men dermed ikke sagt at Wupti ikke på et tidspunkt vil være nød til at finde på noget nyt. Men jeg tror nu ikke nødvendigvis jeg vil anbefale dem at satse på en social medie ekspert der vil sætte fokus på at komme i dialog med kunderne.

    Reply
  5. Ida Borch

    Den opgave tror jeg heller ikke en dygtig social media ekspert, der vil sælge dialog, vil sælge Pede & Co. Hvad er der at snakke om? Og jeg er jo ikke uenig med dig i, at det er en succes. Jeg tror bare ikke at det er ting som Pede, der holder liv i FB-hypen. De lukrerer dygtigt på at vi lige ka ta en lille film nu vi er der. Smart. Men der skal andre indholdsboller på suppen for i længden at holde os derinde. Jf. himmelhunden fra Boston.

    Google selv Bostonmatricen. Hvis du er en stjerne, er jeg så en ko?

    Reply
  6. Simon Blide Heintze

    Det er vel lige meget om folk evt. falder fra FB, det interessante er bare at vide hvor de lander.

    Vil endvidere mene at den eneste grund til at der er liv i FB ikke forholder sig til om der er et alternativ, da den slags hele tiden popper op. Snakkede med en af præsterne fra skt. hans kirke efter min nevøs barnedåb her i søndags, og hans holdning til FB var også bare; “man burde vel være der”.
    Pointen her er at det eneste der holder sammen på FB, er den ”social obligation” som man føler, hvilket er samme grundlag som farmville kører efter og eneste grund til at det overhovedet fungere. Et spil der af spil kritikere gentagende gange er blevet vurderet som værende et ekseptionelt dårligt spil, fordi det ikke på nogen måde skaber nogen værdi, men folk står stadig op midt om natten for at høste majs, fordi de hele tiden bliver påmindet af deres “venner” herom.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.