Kender du ordet, som bringer dig ud af krisen på sociale medier?

By | 28/03/2011

I ekkokammeret de sociale medier opstår der nemt “road rage” og voksenmobning. A råber fjols og B råber fjols tilbage. Derefter opstår der et A og et B heppekor, som råber fjolser til hinanden. Det er her Michael Jackson finder sine popcorn frem og nyder social media comments mud wrestling.

 

 

Sommetider er der et overvældende stort heppekor A, så har vi en såkaldt prügelknabe B, som får tæsk efter noder. Prügelknaben spjætter med arme og ben indtil han til sidste må vrikke med ørerne for at komme helt ned i kviksandet. Før eller siden vil en eller anden pædagog så ødelægge slagsmålet ved at påtage sig den moralske og ansvarlige rolle. Pædagogen er den, der scorer de helt billige point ved at påpege, at både hold A og B opfører sig barnligt, og at der er tale om voksenmobning.

Når først du har begået et fejltrin, selvom det var en lille fejl, selvom det var ikke dig som begyndte slagsmålet, og selvom du  har ret. Så kan det være rigtig svært at slippe ud af den situation igen, og den bedste strategi er måske at slukke for computeren i en uge, så har landsbybeboerne med fakler og høtyve fundet sig en anden prügelknab. Det går bare rigtig meget imod vores menneskelige natur at slukke computeren, vi går totalt i selvsving, og vi vil så gerne svare igen, det handler jo om universets centrum – MIG. Vi brænder for at skrive den ultimativt sarkastiske dødsstød-bemærkning, den bedste og mest slående 140 tegns one-liner. Vi kan simpelthen ikke få os selv til at indrømme, at vi tog fejl.

Et fejltrin i sociale medier giver dobbelt op på kritikken, når fejlen begås af eksperter, guru’er eller evangelister i kommunikation og sociale medier. De der lidt selvhellige typer, der tilbeder Simon Sinek, og som prædiker om autenticitet, lytte til kunderne, digital ledelse og innovation. Hvis du høre til i den branche, så forventer vi, at du lever op til dine selvopfundne spilleregler. Det er ekstra svært at blive tilgivet, for en: Gør som jeg siger, ikke som jeg gør.

Når først du har gjort op med sig selv, ja, det var mig som fejlede, jeg skal forsøge at gøre det godt igen. Så er der hjælp at hente fra den akademiske verden, hvor der er skrevet om apologistrategier og krisekommunikation.

Men det er meget enkelt – du skal sige undskyld. Undskyldninger virker – hvis du mener det. Det store problem er, at du gør det kun halvt, du mener det ikke, og du følger ikke op med handling. Du kommer med et svar og ikke med en undskyldning.

8 måder hvorpå du ikke siger undskyld

8 måder hvorpå du ikke siger undskyld – faux pas og faux-sincere

Lad for guds skyld være med at gøre det halvt – ikke noget med at komme med et høfligt svar og en halvkvædet sang. Sig undskyld, påtag dig fuldt ud dit ansvar og vis med handling, at du mener det. Hvis du ikke kan det så sluk computeren i 14 dage.

Jeg har begået små og store fejltrin i de sociale medier, hvor jeg tabte ansigt. Jeg har skrevet blogindlæg, som var vinklet for skarpt for at få opmærksomhed, og jeg har været for grov i mine argumenter over for vildtfremmede. Det er blot nogle få af de fejltrin, jeg har begået. Personligt forsøger jeg på at huske, at det er ikke nødvendigvis sådan, at fordi den anden begik en faux pas i de sociale medier, så gjorde jeg det ikke, og blot fordi den anden begyndte, så kan jeg godt være stor nok til at være den første til at sprede lidt god karma. Og sidst men ikke mindst, så prøver jeg at huske, at måske har den anden ret. Man kan undgå meget ævl og kævl ved bare at skrive – ups, sådan var det sgu ikke ment, undskyld du har ret, jeg tog fejl, tak for hjælpen, du lærte mig noget nyt, eller undskyld jeg vil forsøge at blive et bedre menneske og sprede god karma – Om Tat Sat.

 

Anbefalet læsning

Husk nu transparansen

Jonathan Loew – svar til Lasse

Superlist of What NOT To Do In Social Media – der er mange af de her opskrifter

Internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen’s 3 (forkerte) råd om trolls

Typology of image restoration strategies – William Benoit

Crisis Communication Best Practices – W. Timothy Coombs

Dell Hell – Jeff Jarvis

PS De digitale indfødte – generation x, y og z begår også faux pas i de sociale medier.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.