Det er en god nyhed, når en ingeniør er arbejdsløs

By | 06/04/2011

Ingeniørene slagter høns eller kører taxa. Det er myter, som får lov at leve, fordi danske journalister er lemfældige med deres kildekritik. Men sandheden er at under den nuværende krise kom ingeniørledigheden ikke over 4,1 procent, og under krisen i 1990’erne havde ingeniørene den laveste ledighed af alle de store erhvervsgrupper. Ingeniørledigheden er omgæret af myter, som jeg vil prøve på at aflive med dette indlæg, som jeg håber du vil dele med dit netværk.

Disclaimer: Jeg arbejder med rekruttering til ingeniør uddannelser på Syddansk Universitet. Dette indlæg falder lidt uden for mine sædvanlige skriverier om sociale medier og markedsføring, da det handler om, hvorfor det er en god nyhed, når en ingeniør er arbejdsløs.

Hvad er fakta for ingeniørerne under den nuværende krise?

Ledigheden for ingeniører kom aldrig over 4,1 procent under den nuværende krise. Den er faldet til 2.3 procent i december 2010, og det seneste år har ingeniørerne markeret sig med det største fald i leddigheden. Til sammenligning er arbejdsløshedsprocenten 3.9 for magistre og 2.9 for DJØF’ere. For nyuddannede ingeniører er ledigheden 13.7 procent i december 2010. Til sammenligning 14.2 for magistre og 17.9 for DJØF’ere (Disse er tal fra AC’s ledighedsstatistik december 2010 – side 18). Det er på ingen måde overraskende, for ingeniørerne har altid haft arbejdsløshedsprocenter, som ligger under den generelle akademiker ledighed, og i perioder har der været decideret mangel på ingeniører.

Ingeniør

Ingeniør ledigheden under den nuværende krise (Dansk Statistik AUP03)

Hvad skriver medierne

I 2009 bringer Politikken en artikel med overskriften “Ingeniører uddannes til lediggang“, og i 2010 bringer Metrostudie en artikel hvor formanden i ingeniørforeningen Morten Thiessen, udtaler frygt for at flere tusinder af ingeniører uddannes til at slagte høns.

»Da der var krise i midten af 1990’erne, fandt mange nyuddannede ingeniører job som taxichauffører eller slagtede kyllinger. Vi tabte et par tusinde ingeniører i svinget dengang, og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes i dag.«

Der er ikke noget nyt i den type af historie, her er det landets bedst kendte studievejleder, kontorchef Jakob Lange citeret i Berlingske 8 juli 2005.

»Dét jeg mener, er at der er bedst jobsikkerhed i at gøre det man er god til. Så er der størst mulighed for at man bider sig fast i sit fag, og man undgår at blive f.eks. en af de ingeniører , der er ramt af trøstesløs arbejdsløshed i 55-65 års-alderen, hvor andre langtuddannede ellers scorer kassen.«

Der er ingen indvendinger mod ovenstående udtalelser fra journalisterne, man citerer blot. Så politikerne hævder at ingeniørerne havde massearbejdsløshed i 1990’erne, så derfor kan vi ikke bare beskære antallet af uddannelsespladser, for hvad nu hvis… Studievejlederen fortæller gymnasieeleven at ingeniørerne plaget af arbejdsløshed, så derfor skal du bare følge dine drømme … Og gymnasieeleverne tror at lange uddannelser ikke kan svare sig, fordi ingeniørerne rammes også af arbejdsløshed, så man kan alligevel ikke vide hvilke uddannelser som giver arbejde.

Slagtede ingeniørerne høns i 90’erne?
Der var 3 forskellige betingelser, som alle var nødvendige for, at der kunne opstå ingeniørledighed i 1990’erne (VTU flere og bedre ingeniører s.34 ).

  1. I slutningen af 1980’erne var der et stort ingeniøroptag, der kom derfor mange nyuddannede ingeniører ud på arbejdsmarkedet i 90’erne.
  2. I 1990’erne gik kun ganske få ingeniører på pension.
  3. I 1990’erne var der krise og lavkonjunktur.

Ovenstående sammenfald medførte at ingeniørernes arbejdsløshedsprocent i 1993 toppede ved 9.2%, mens arbejdsløsheden for akademikere var på 9.6%.

Uddannelse

Leddighed for ingeniører og akademikere i 1990’erne (AKF tabel 3.3).

Det var krise i 1990’erne, og ligesom under den nuværende krise blev ingeniørene ramt. Men selv under de absolut værst tænkelige omstændigheder, så nåede arbejdsløsheden blandt ingeniører kun op på samme niveau som for akademikere. På den måde opstod myten om, at ingeniørerne pludselig kan rammes af høj arbejdsløshed. Måske var der ingeniører som slagtede høns i 1990’erne, men i så fald stod de skulder ved skulder med de andre akademikere på de danske slagterier. I 1993 toppede ledigheden for ingeniører, men de havde stadig den laveste ledighed af alle de store erhvervsgrupper.

Studier

Hvordan var alle de andre stillet i 1990’erne?

Hvad skete der så med de ingeniørerne, som blev uddannet i 90’erne?

En civilingeniører uddannet i 1993 ansat i det private tjener i gennemsnit 55.693,-. Måske kan man tillade sig at tage det som en indikation af, at nogen af dem med tiden fandt arbejde andre steder end på de danske slagterier? I produktivitetskommuiossionens analyserapport skriver man sådan her:

“Forsøget med at øge optaget på ingeniøruddannelserne i slutningen af 1980’erne, er
til tider blevet udråbt til en fiasko, men ingeniørerne, der blev uddannet dengang, har
set over hele deres arbejdsliv været mindre arbejdsløse og haft en højere indkomst
end den gennemsnitlige universitetskandidat fra samme årgange.”

Erhvervslivet kender ingeniørenes kvaliteter, og med tiden fandt de plads i stillinger som ingeniører også kan håndtere dvs. lederstillinger, undervisning, salg, marketing osv. Men det ville være interessant om IDA og IAK undersøgte noget mere omkring, hvordan det gik for ingeniører uddannet i 90’erne, og hvordan det adskiller det sig fra alle de andre erhvervsgrupper som var ramt af endnu højere arbejdsløshed i 1990’erne.

Hvorfor er det en god nyhed, når en ingeniør er arbejdsløs?
Når en dansk avis skal illustrere, hvor galt det står til med landets økonomi, så finder man en arbejdsløs ingeniør. Måske er den arbejdsløse ingeniør en god historie, fordi det vi forbinder ingeniøren med er høj løn og lav ledighed. Men der er også en anden vinkel på den arbejdsløse ingeniør, og det er at kriser og katastrofer sælger aviser. Arbejdsløse økonomer, læger og jurister er ikke ensbetydende med at Danmark er i krise. Men når det danske erhvervsliv ikke har brug for ingeniørerne, så betyder det at Danmark ikke tjener nogle penge. Derfor kan man med rimelig sikkerhed sige, at når ingeniørene rammes af arbejdsløshed, så er den generelle arbejdsløshed for andre erhvervsgrupper tilsvarende høj og pengene fosser ud statskassen. Desværre ser man så ofte, at danske aviser gerne vil overdrive lidt. Det gør de på følgende måde.

  1. De fremstiller tvivlsomme fremtidsscenarier – “Ingeniører uddannes til lediggang”.
  2. De bruger antal og ikke procentsatser – “2.500 langtidsledige ingeniører”. Hvilket svarer til det noget mindre sensationsprægede 3.6%.
  3. De sætter ikke procentsatsen i relation til andre andre erhvervsgrupper – “1 ud af 10 nyuddannede ingeniører er ledige”, hvor det for nyuddannede DJØF’ere eller for humanisterne er 2 ud af 10 af de nyuddannede som er ledige.

Man kan jo så evt. lige plukke et citat ud af en større sammenhæng for underbygge historien, eller bare finde en “Jakob Lange” som kan komme med en udtalelse.

Hvis vi tager og sammenligner med en konkret uddannelse som f.eks. arkitekt, så kan vi se at det bestemt ikke er vanskeligt at finde fag som er mere ramt end ingeniøren.

Ledighed for nyuddannede december 2010 Arbejdsløshed i alt Livsindkomst mio. kr. AE undersøgelse 2006
Arkitekt 33.4 7,3 14.8
Civilingeniør 13,9 2,0 19.7

Min pointe med ovenstående er udelukkende at vi ikke ser store avis overskrifter om at 3 ud af 10 nyuddannede arkitekter ikke kommer i arbejde, fordi det er simpelthen ikke nogen god nyhed. (I ovenstående sammenligningen vil det være mere korrekt at kigge konkret på bygningsingeniører / konstruktionsingeniører, og på den måde foretage en sammenlign indenfor samme branche).

Vil der ligefrem opstå ingeniørmangel?
Der har tidligere været perioder med ingeniørmangel:

“Fra 1977 til 1988 var der meget lav ledighed og i 1985-86 var tendens til mærkbar mangel. Igen i perioden 1998-2001 var der lav ledighed og en lettere mangelsituation.” (VTU flere og bedre ingeniører s.34)

Der er 2 undersøgelser man kan som pege på, som kommer frem til den konklusion, at der igen vil opstå ingeniørmangel.

  1. Ingeniørforeningen, IDA har en undersøgelse fra 2009, som peger på en mangel på 7000 ingeniører –“Selv med et forsigtigt skøn for den økonomiske udvikling forventes der allerede i 2015 at mangle 7.600 ingeniører”.
  2. Nordisk Ministerråd og IDA er enige – der kommer til at mangle 7000 ingeniører om 5 år. ”Tallene fra Nordisk Ministerråd rammer ret præcist de prognoser, vi har regnet os frem til i Ingeniørforeningen,” siger formanden for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiessen.

Der er ikke så meget hokus pokus i det regnskab – hver gang ingeniøruddannelserne i Danmark udklækker otte nye ingeniører, går der ti på pension. Der er aldrig nogen garanti for job, men måske skal man vende spørgsmålet om, har du hørt en undersøgelse som peger på, at der vil opstå arbejdsløshed for ingeniører?

Danmarks fedeste løn

DR Penge havde den 23. mar. 2011 et tema om løn, med titlen “Danmarks fedeste løn“. I den forbindelse producerende Arbejderbevægelsens Erhvervsråds følgende oversigt over løn og ledighed.

Jobparametre for udvalgte uddannelser
Livsindkomst i Mio. kr. Overledighed i procent.
Aktuar 25 -100
Økonom 21,6 -30,1
Læge 21,3 -91,2
Civilingeniør 20,4 -39,4
Jurist/revisor 19,8 -59,1
Handelsøkonom 18,5 -55,1
Tandlæge 17,8 -58,2
Biokemiker 16,5 -7,2
Geolog 16,5 -7,8
Datalog 16,5 8
Humanist 13,9 64,8
Finansøkonom 13,3 -2
Datamatiker 13 -40,6
Skolelærer 12,9 -69,9
Mekaniker 12,3 -24,5
Skuespiller 12,1 217,6
Bankassistent 11,8 -39,4
Maler 11,3 161,5
Salgsassistent 10,9 -3,2
Pædagog 10,6 -42,5
Fisker 9,9 12,6
Ufaglært 9,3 34,8
SOSU-hjælper 9,2 -36,9
Sosu-assistent 8,5 -71,8

Den arbejdsløse ingeniør er ikke en god nyhed

Det er ikke en god nyhed når en ingeniør er arbejdsløs. Det er ingeniøren, som kan skabe vækst i dansk erhvervsliv, ingeniøren er afgørende for bruttonationalproduktet og det er ingeniøren, som kan opfinde grøn teknologi og miljørigtige produkter. Men journalisternes letkøbte nyheder om ingeniørledighed skræmmer og forvirrer unge mennesker, der ikke tør at læse til ingeniør, når de bliver stillet i udsigt, at de skal slagte høns .

Hvis du vil hjælpe mig med at udrydde myter om ingeniører, så kan du hjælpe mig ved at dele denne artikel med dit netværk.

 

 

Kontakt: Mads Gorm Larsen mobil 27401701 madsgormlarsen@gmail.com

Baggrundsmateriale for denne artikel

AE undersøgelse af livsindkomster fra 2006 – Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet.

Analyse af Dansk Industri 2010 De tekniske uddannelser har størst effekt på produktiviteten i de danske virksomheder, mens de humanistiske uddannelser, der er vokset mest, har betydelig mindre gavnlig effekt på produktiviteten.

Politikken 2010 Ingeniører uddannes til lediggang

Jakob Lange, som også er studiechef på Københavns Universitet, vrøvler: ”Mens vi kan se, at der er en meget høj risiko for arbejdsløshed blandt ældre ingeniører, har gymnasielærer større chance for at score kassen, når de kommer op i alderen”

Akademikernes Centralorganisation AC-ledighedstallene for januar 2011

Jyllands Posten 2010 Advarsel: Akut mangel på ingeniører

IDA – 2009 Prognose for ingeniørmangel

AKF 2004 Akademikernes arbejdsløshed og indtjening
– brikker til et mønster

Videnskabsministeriet: Flere og bedre ingeniører Baggrundsanalyse Maj 2005

Metrostudie 2010 Højtuddannede unge er på desperat jagt efter job

Videnskabsministeriet 2011 Ny rapport: Stor efterspørgsel efter grønne kandidater

IDA lønstatistik 2010

Danmarks fedeste løn

Education at a glance – i DK er det kun en ud af ti kandidater som bliver ingeniør 2011

Fremtiden kalder – Uddanner vi nok

Der er desuden en rapport fra VTU, der viser stor efterspørgsel efter grønne kandidater. Rapporten viser bl.a. 9 ud af 10 af de efterspurgte medarbejdere falder inden for det tekniske område. Her tales der også om et mismatch mellem udbud og efterspørgsel – “Når denne mismatch er så betragtelig, vil der formentlig i virkelighedens verden hurtigt indtræffe en korrektion i både efterspørgsel og udbud, som betyder, at virksomhederne vil gå andre veje, fx søge kompetencer og uddannede i udlandet”.

22 thoughts on “Det er en god nyhed, når en ingeniør er arbejdsløs

  1. Ulrik Baltzer

    Rigtig god og velfunderet læsning.

    Jeg er også godt træt af, at sensationalismen for alvor har sat sit præg på mediebilledet i Danmark. Og desværre peger alle tegn i retning af, at situationen kun bliver forværret efterhånden som avisernes økonomiske kvaler vokser og vokser. Dermed vokser behovet for provokationer og sexede overskrifter, som til gengæld drukner mindre sexede artikler – som den du bringer her – i den sensationsprægede nyhedsstrøm.

    Men journalisternes letkøbte nyheder om ingeniørledighed skræmmer unge mennesker, der ikke tør at læse til ingeniør, når de bliver stillet i udsigt, at de skal slagte høns eller kører Taxa.

    Er det noget du mærke enten direkte eller indirekte i dit daglige virke?

    Reply
  2. Mads Gorm Larsen Post author

    Hej Ulrik

    Tak for både kommentar og spørgsmål.

    Jeg har ikke den store kontakt med gymnasieelever i forbindelse med mit arbejde, men jeg hører denne type af bemærkninger.

    Gymnasieeleven: “Ingeniørerne havde også massearbejdsløshed i midten af 90’erne, så man kan ikke vide hvilke uddannelser som giver arbejde …”

    Politikeren “Ingeniørerne havde også massearbejdsløshed i midten af 90’erne, så derfor kan vi ikke bare beskære antallet af uddannelsespladser, for hvad nu hvis …”

    Studievejlederen “Ingeniørerne havde også massearbejdsløshed i midten af 90’erne, så derfor skal du bare følge dine drømme …”

    Man burde som minimum oplyse kommende studerende om hvad er den nuværende arbejdsløshed og hvad er den nuværende gennemsnitlige løn. Hvis man skal låne penge til et fjernsyn, så er der en lovgivning som siger, at man skal oplyse om den samlede omkostning ved lånet. Men hvis man skal vælge uddannelse (som medfører en rigtig stor gæld), så er det nærmest umuligt at finde konkrete oplysninger omkring løn og jobmuligheder. Den løn erhvervslivet udbetaler er i et vist omfang et udtryk for erhvervslivets behov, og arbejdsløshedsprocenten er også et udtryk for den frihed du har til at vælge imellem forskellige typer af stillinger. Sagt på en anden måde – høj arbejdsløshedsprocent og lav løn, kan betyde at du bare må tage hvad du kan få.
    Nu mener jeg ikke at man skal vælge uddannelse alene ud fra de to parametre, men jeg mener at man skal være opmærksom på, at bare fordi man læser filosofi (jeg har selv læst filosofi på SDU), så er det ikke ensbetydende med at man kan få et arbejde, som egentlig relaterer til den uddannelse.

    Mads Gorm

    Reply
  3. Mette Will

    Rigtig fint indlæg, Mads. Vi er vist mange, der er dødtrætte af sensationelle overskrifter i medierne, for så at finde ud af, det der reelt er meget lidt substans i det. En kedelig udvikling, hvor medierne undergraver deres egen troværdighed for at få det kortsigtede salg eller 15 minutters berømmelse på redaktionen. Øv, men som forbrugere får vi nu også, hvad vi beder om. Der er efterspørgsel på den slags journalistik, og så bliver varen leveret. Hvordan kan det være, dit indlæg kommer netop nu? De to artikler er jo fra 2009 og 2010?

    Reply
  4. Mads Gorm Larsen Post author

    Hej Mette
    Tak for både kommentar og spørgsmål. Når jeg skriver mit indlæg netop nu, så skyldes det en artikel i Berlingske Business trykt den 6 april . En artikel som blogger Dorte Toft også reagerede (allergisk) på med et blog indlæg. Ligesom jeg selv, så påpeger Dorte Toft at ingeniørfaget igen og ligesom gentagende gange før bliver hængt ud som usikkert, selv om det bestemt ikke holder. Jeg skrev dette blog indlæg for at gøre opmærksom på i hvor høj grad det faktisk ikke holder. I artiklen citeres sekretariatsleder i AC Jens Mølbach for at ingeniører og økonomer var nogle af de første, der oplevede en stigende ledighed på grund af krisen. Men sagen er den at selvom ingeniørene oplever en stigning i arbejdsløsheden under krisen, så når de aldrig op på i niveau, som kommer bare tilnærmelsesvis nærheden af den arbejdsløshed om andre erhvervsgrupper konstant må døje med. Dette fremgår ikke af artiklen, og derved forstærker artiklen igen et fejlagtigt billede af arbejdsmarkedet. Som et modsvar til Jens Mølbach kunne man citerer AC seneste rapport fra januar 2011, hvor man på forsiden kan læse følgende:

    “Der er dog også enkelte grupper, som har haft fald i ledigheden det seneste år. Her har ingeniørerne markeret sig med det største fald.”

    Hvad er fakta? Ingeniørenes ledighed kom ikke over 4.1 procent under krisen, og ingeniørene er dem som først og hurtigst kommer ud af krisen. Så vil jeg i høj grad anbefale at man læser artiklen af Dorte Toft, som peger på en række andre problemstillinger ved artiklen i Berlingske Business.

    Reply
    1. Mette Will

      Meget interessant, og et skarpt indlæg af Dorte Toft! Forunderligt med rapporten fra SFI om de pressede skolebørn, der mistrives, ikke får søvn nok og hænger mange timer ved computeren – og at JP’s journalister ikke får vinklet historien derhen, at de ting måske hænger sammen! Nå, godt kæmpet Mads – de må være stolte af dig på SDU :-)

      Reply
      1. Mads Gorm Larsen Post author

        Dorte Toft er altid skarp og interessant, og hun rammer meget præcist i sin kritik. Jeg må lige ind og hive min datter væk fra skærmen :)

        Reply
  5. Lisbeth Scharling

    Jeg har faktisk lidt svært ved at gennemskue, om du har ret i din kritik – er problemet, at journalister har været lemfældige med kildekritik. Eller er problemet, at eksempelvis formanden for ingeniørforeningen og politikerne (i dine øjne) maler fanden på væggen?

    Du skriver, at “Politikerne hævder at ingeniørerne havde massearbejdsløshed i 1990′erne” Det er vel ikke noget de uretmæssigt hævder? Så vidt jeg forstår dine oplysninger var der høj arbejdsløsning blandt ingeniører i 90’erne. At den var højere i andre fag er muligt. Vi kan så diskutere, hvor mange der skal til for at myldre :-)

    Er problemet, at der præsenteres forkerte faktuelle oplysninger. Eller er problemet, at nogen tolker de i øvrigt korrekte oplysninger på en måde, du ikke er enig i?

    Hvor meget hænger et ungt menneske sig i øvrigt i ledighedstal, når der vælges uddannelse?

    Hvis det er noget unge hænger sig i, så finder de vel tallene og opdager, hvordan det ser ud i de brancher, de overvejer at uddanne sig til. Eller hvad?

    Da jeg valgte uddannelse, var der tårnhøj ledighed i mit fag. Det afskrækkede mig heldigvis ikke :-) Hvor høj ledighedsprocenten dengang var i andre fag, interesserede mig slet ikke. Jeg valgte ikke uddannelse efter hverken ledighedstal eller løn.

    Er der tegn på, at unge i dag (fra)vælger uddannelse efter ledighedstal og lønstatistik?

    Mvh. Lisbeth

    Reply
  6. Mads Gorm Larsen Post author

    Hej Lisbeth

    Jeg er helt enig med dig i, at man skal se på mere end ledighedstal og løn, når man vælger uddannelse. Man skal følge hjertet, men derfor kan man også godt bruge hjernen. De unge kan helt sikkert ikke finde oplysningerne selv, det er en temmelig vanskelig opgave. Som du kan se i blogposten af journalisten Dorte Toft, så har selv hun vanskeligt ved at finde rundt i de mange tal. Oplysninger om ledighed og løn er relevante for et uddannelsesvalg, og undervisningsministeriet burde tilføje disse oplysninger på en mere overskuelig måde på uddannelsesguiden.dk.

    Er det rimeligt at give journalisterne skylden? Det mener jeg det er, jeg mener at journalisterne skal forsøge at beskrive arbejdsmarkedet på en måde som er rigtig og objektiv. Du spøger så “er problemet, at nogen tolker de i øvrigt korrekte oplysninger på en måde, du ikke er enig i?”. Man kan præsenterer korrekte oplysninger på en måde, så det bliver et gran af sandhed i en god løgn. Hvis der på forsiden af BT står “Helle Thorning må betaler sin skat”, så antydes det at Helle har forsøgt at slippe uden om at betale sin skat, men ingen kan sige at der er forkerte faktuelle oplysninger. Det er ok med en overskrift som antyder noget som får læseren til at drage en forkert konklusion, det kan være nødvendigt for at trække læsere til, men så kan man godt være nuanceret og objektiv i teksten. Men hvis man altid siger “ingeniørene var ramt af krisen”, så antyder man en konklusion som er forkert, man antyder at ingeniørene var særligt hårdt ramt i forhold til andre erhvervsgrupper, og det var og er de ikke.

    Endelig vil jeg godt tilføje, der er en masse mennesker som blev ramt af krisen i 1990’erne, jeg påstår på ingen måde at den arbejdsløshed er en myte, de fleste danskere har nok, ligesom jeg selv, familie medlemmer som blev ramt hårdt af den krise.

    Mvh Mads

    Reply
  7. Lisbeth Scharling

    Det er ganske enkelt at finde ledighedstal for det fag, man overvejer at uddanne sig til! Kontakt den relevante A-kasse. Det tog eksempelvis sekunder at finde dette link: http://www.iak.dk/Statistik_og_analyse.aspx Og man kan som ung uddannelsessøgende spørge utallige steder for at få sådanne tal. Jeg ville dog til enhver tid fraråde et ungt menneske at bruge arbejdsløshedstal til valg af længevarende uddannelse.

    Og så er jeg stadig ikke sikker på, om du mer, at journalister skal lade være med at citere Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningen arbejdsmarkedsudvalg, for eksempelvis at sige:

    »Da der var krise i midten af 1990’erne, fandt mange nyuddannede ingeniører job som taxichauffører eller slagtede kyllinger. Vi tabte et par tusinde ingeniører i svinget dengang, og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes i dag.«

    Når du således skriver, at “danske journalister er lemfældige med deres kildekritik”, er det så fordi du ikke bryder dig om, at journalisten citerer eksempelvis Morten Thiessen? Mener du, at journalisterne skulle lade være med at citere kilder, der taler om høj arbejdsløshed indenfor ingeniørfaget?

    Mvh. Lisbeth

    Reply
    1. Mads Gorm Larsen Post author

      Hej Lisbeth

      Citatet af Morten Thiessen er jo dejlig farverigt, og derfor har jeg også selv valgt at bruge det, og jeg ser intet galt i at bruge det citat. Men når en journalist udvælger citater fra et interview, og når de tolker en statistik, så er det deres ansvar at det samlede indtryk i en artikel er nogenlunde nuanceret og objektivt. Dorte Toft skriver i sin artikel Statistik, pynt og løgn om de samme problemstillinger som jeg gør i mit indlæg, og hun tager udgangspunkt i en artikel bragt i Berlingske Business. Dorte Toft skriver:

      “Går man til Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse kan man læse, at arbejdsløshedsprocenten er på 3,4 procent [for ingeniører], altså omkring en fjerdedel lavere end de 4,6 procent [for humanister], som AC fremhæver… Det ser jo umiddelbart bedre ud for ingeniørerne end dem fra humaniora, men repræsentanter fra humaniora og samfundsfag har gentagne gange tidligere hængt ingeniørfaget ud som meget usikkert, selv om det set over det lange stræk bestemt ikke holder“.

      Ligesom jeg selv kigger Dorte Toft ikke på 2-3 artikler og et enkelt citat, men på en myte som bliver trukket op af tasken igen og igen, og som jeg påstår at journalister gengiver ukritisk. Her er Dorte Toft undtagelsen, da hun faktisk forsøger at grave et spadestik dybere. Jeg kan tilføje at Dorte Toft i ovenstående citat sætter to tal sammen fra to forskellige statistikker. Man kan tage tallene fra samme undersøgelse og på samme tidspunkt, og sammenligningen bør derfor være at 4,6 procent for humanister og 2.3 procent for ingeniører. I tallet 2.3 er der indregnet både diplomingeniører og civilingeniører, og hvis man finder det mere korrekt at sammenligne uddannelser som begge er på 5 år. Så vil tallene være 4,6 procent for humanister, og 2.0 procent for civilingeniører (AC undersøgelse december 2010 side 18 )). Såvidt jeg da kan gennemskue tallene, hvis der er nogle som kigger med, må de meget gerne gå mine tal efter, jeg arbejder ikke til dagligt med arbejdsmarkedsstatistik. Hvilket også meget godt illustrer hvor svært eller nemt, det kan være for unge at finde tal omkring ledighed og løn.

      Nu er både du selv og Dorte Toft uddannede journalister, og jeg er enig med Dorte Tofts kritiske holdning til artiklen i Berlingske Business, men hvad mener du om artiklen i Berlingske Business, og hvad mener du om Dorte Tofts kritik af indholdet i artiklen?

      Mange hilsner
      Mads Gorm Larsen

      Reply
  8. Lisbeth Scharling

    Mads, jeg kender ikke virkeligheden omkring akademikeres/ingeniørers arbejdsløshedsstatistik godt nok til at vurdere, om der er faktuelle fejl i artiklerne. Derfor mener jeg intet om de tal, der kommer frem!

    Det jeg forholder mig til er din kritik – som jeg ikke er sikker på skal placeres, hvor du placerer den. Og det er bestemt ikke, fordi jeg forsvarer mit tidligere fag. Jeg er eksempelvis helt enig i, at journalistikken i stor udstrækning har været elendig, når vi taler om skolebørnsrapporten!

    Hvad ingeniør-historien forekommer det mig derimod, at du skyder budbringeren, fordi du ikke kan lide budskabet.

    Du skyder på journalisterne i den sag.
    Dorte skyder derimod på Akademikernes Centralorganisation og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse.

    I skyder med andre ord ikke på de samme i jeres kritik! Og jeg er i den sag mest tilbøjelig til at mene, at Dorte rammer langt mere plet end du gør :-)

    Umiddelbart ser jeg ingen problemer overhovedet ved det journalistiske i den artikel du kritiserer. Det gør jeg til gengæld i flere af de artikler, der blev skrevet om skolebørns forbrug af computer.

    Mvh. Lisbeth

    Reply
    1. Mads Gorm Larsen Post author

      Hej Lisbeth

      Du har helt ret i, at jeg placerer ansvaret hos journalisten, hvor Dorte Toft skyder mere på AC og IAK. Dorte Toft og jeg enige om at budskabet er misvisende (eller som Dorte Toft skriver i sin titel løgn). Jeg opfatter ikke en journalist som bringer af andres budskaber, dvs. som budbringer, og det er af den grund jeg placerer ansvaret for det misvisende budskab hos journalisten.

      Mvh
      Mads

      Reply
  9. Lisbeth Scharling

    Mads, jeg ville for alvor være bekymret, hvis journalister begyndte at frasortere “misvisende holdninger” og upassende/ubekvemme meninger – for at skabe et bestemt billede.

    Mvh. Lisbeth

    Reply
    1. Thøger Rivera-Thorsen

      Lisbeth Scharling;

      Der er vist heller ingen der har kvækket det mindste om frasortering af “upassende” meninger. Der er tale om, at journalisten har pligt til at give en så sandfærdig repræsentation af virkeligheden som muligt. Dvs. at gå politikeres statistiske argumenter efter i sømmende og se, om de faktisk er sande, i stedet for bare at referere dem.

      Reply
  10. Pingback: En lang uddannelse giver dig ikke ret til et godt arbejde | Denfri

  11. Pingback: Ingeniør uddannelse – forskellen på diplomingeniør og civilingeniør | Engineers

  12. Pingback: Studievalg med hjerte og hjerne - om uddannelser og arbejdsløshed - DENFRI

  13. Arnold Meyer

    Hej Mads,

    Jeg vil kun være enig med dig i en ting, nemlig at journalisterne lyver. Ikke kun når de påstår at man uddanner sig til arbejdsløs men også når de siger at der er “alvorlig” mangel på ingeniører. Der har været så mange af disse artikler som trodser virkeligheden gang på gang at jeg bliver helt deprimeret på grund af det. Det er en skandale at nogen får lov til at skrive sådan noget mens nyuddannede og ældre ingenører er desperate om at få job og efter flere år og tusindvis af ansøgninger er de nødt til at indromme nederlag, glemme alt om flere lange år af uddannelse og evt arbejdserfaring og starte på nyt, med taxakørsel, slageteriarbejde eller enhver form for erhverv der kan bringe en indkomst i huset.
    Arbejdsløshedstallene er også en joke, ledigheden er meget større i praksis eftersom mange ledige ingeniører flytter til udlandet eller skifter branche samtidigt med at der hyres mange ingenører fra udlandet. Dette er tilfældet fordi uddannelsen i Danmark har i langt tid været meget ringe, som uddannet ingenør jeg kan kan sgu da godt forstå at man foretrækker en som er uddannet i Kina, Tyskland eller Østeuropa.

    Reply
    1. Mads Gorm Larsen Post author

      Hej Arnold

      Journalisterne har en tendens til at ville lave store overskrifter, enten er der ingeniørmangel eller også er de alle samme taxachauffører. Det man kunne ønske sig er et nuanceret billede, hvor man tager udgangspunkt i undersøgelser og ikke enkeltstående skrækeksempler. En del af problemet er ofte at man taler om “ingeniører”, som om at det var en enkelt uddannelse. Der kan jo godt være mangel på stærkstrømsingeniører, samtidigt med at der ikke er arbejde til en ingeniør med en anden baggrund.

      Omkring arbejdsløshedstallene, så er det rigtigt at de ikke siger noget om, hvorvidt man arbejder som taxachauffør eller egentlig arbejder som ingeniør. Derfor bør man sammenholde arbejdsløshedstal med løn-statistik og undersøgelser omkring overuddannelse. Den sidste undersøgelse fra tænketanken Kraka viser at de samfundsvidenskabelige uddannelser er på niveau med humaniora i overuddannelse, mens de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser ikke lider synderligt under overuddannelse.

      Så er det det sidste du skriver om at ingeniøruddannelserne i Danmark ikke er så gode som de er i f.eks. Kina, Tyskland eller Østeuropa. Her er hvad Siemens´ topchef i Danmark, Jukka Pertola udtaler:

      “Det kan godt lade sig gøre at producere i Danmark. Vi har automatiseret produktionen og fået lønandelen ned på et lavt niveau. Vi har dygtige medarbejdere, der laver de bedste vindmøller i verden, folk er innovative, ingeniørerne er veluddannede.”

      Så hvem har ret? Jeg er meget interesseret i undersøgelser eller lign, som siger noget om ingeniøruddannelser i Danmark sat i relation til andre lande.

      Mvh
      Mads Gorm

      Reply
  14. Pingback: Culture Kick – et spark i kulturen - Ingeniør uddannelse – forskellen på diplomingeniør og civilingeniør

  15. Pingback: Studievalg med fokus på lønstatistik og arbejdsløshedsstatistik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.