99 tips og tricks til at sælge og et enkelt råd om markedsføring

By | 17/02/2017

99 tips og tricks til at sælge og et enkelt råd om markedsføring

Hvordan vi får solgt mere? Vi skal ligge nr. 1 i Google, have annoncer på Facebook, skrive et nyhedsbrev og have en tidsbegrænset rabatkode. Det er 99 tips og tricks til at sælge, som alle begynder med spørgsmålet, hvordan får vi solgt mere af det produkt, vi har.

Mit råd er, at du begynder med et tilsyneladende banalt spørgsmål om markedsføring: hvad ønsker kunden at købe, og hvad sælger dine konkurrenter allerede? Du kan ikke være bedst til alt, så du skal finde ud af, hvad du kan sælge, der bedre kan tilfredsstille kunden, end det som alle dine konkurrenter allerede tilbyder.

 

Her er 4 spørgsmål, som kan hjælpe dig til at finde svaret.

 

Kan du være først og blive størst?

Ingen solgte sutter med navn på før Pia Callesen startede navnesutten.dk. Og ingen solgte brugte golfbolde online, før Casper Blom blev millionær med billigegolfbolde.dk.

 

Kan du judo-tricket, at bruge din modstanders størrelse imod ham?

Dba.dk sælger alt i brugte ting online, og markedet for brugtsalg er kæmpestort. Martin F. Andersen og Bo Eriksen tog en niche af det marked med Trendsales.dk, der kun sælger brugt mærketøj og designervarer.

 

Kan du være langt bedre end de billige?

Årstiderne.com er måltidskasser leveret til døren med økologiske kvalitetsråvarer. Thomas Harttung blev både først med noget nyt, og han tog en niche af markedet dagligvarer på nettet. Hvor alle andre gik efter at levere det billigste produkt, så gik Årstiderne efter at levere det bedste produkt.

 

Kan du efterligne på en opfindsom måde?

Boghandlen Amazon.com ignorede danske bøger, så Saxo.com lavede en dansk version af Amazon.

 

Alle drømmer om at gøre sin hobby til sin levevej, men der er allerede mange hobby-webshops for børnetøj. Hvad kan du give kunden, der kan give din virksomhed en unik position? Det gælder både for iværksætteren, og virksomheden som har eksisteret i hundrede år. Den største udfordring er at forstå kunder og vigtigst af alt at forstå dine konkurrenter.

Om sektion

Navn: Mads Gorm Larsen

Titel: Uddannelseschef

Firmanavn: IBC Kurser og IBC Konsulenthus

Ønsket eksponeret URL: www.ibckurser.dk

Linkedin profil: https://dk.linkedin.com/in/madsgormlarsen

 

I 1998 stod Mads Gorm med et temmeligt uheldigt slips og solgte computere i en Merlin-butik. Med fra professorerne på universitet havde han en del luftige teorier om reklamer, og på gulvet i Merlin blev det testet, hvilke teorier der holdt, og hvilke der var varm luft i flotte kasser med et fint stempel. Den dag i dag tester Mads Gorm stadig enhver reklame op mod sælgerens “bullshit-alarm”:

“Ville det hjælp mig med at sælge, hvis jeg mødte kunden ansigt til ansigt?”

Mads Gorm har en kandidatgrad i online marketing fra Syddansk Universitet. Hans nuværende stilling er som uddannelseschef på IBC International Business College. På IBC har han to kasketter på. En som ansvarlig for markedsføring af IBC Kurser og IBC Konsulenthuset. Og en som uddannelseschef med ansvar for IBC’s uddannelser inden for markedsføring, sociale medier og kommunikation.

Mads Gorm blogger, efter eget udsagn, barmhjertigt kort om manipulation og propaganda på Gorms blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.