Superbest havde tilsyneladende slettet sin blog, men hvis man ledte via Google fandt man følgende besked
“Blog’en holder lukket til efter nytår. God jul og godt nytår fra SuperBest”
Det er jo lidt usædvanligt med en blog der holder juleferie ved at lukke for adgang til alt indhold. Men bloggen er stadig ikke vendt tilbage – så det er en laaaang juleferie.
Men begivenhederne har været som følger:
- Den 14 december begynder Superbest at skjule blogindlæg hvor kritikken gik for tæt på, og man kom som forventet med en del krumspring for at bortforklare den sag.
- Den 21 december afslører DR at hver 3 pakke som sælges af SuperBest indeholder ikke kun det kød som fremgår af etiketten. I den situation vælger SuperBest at de ikke vil udtale sig til DR.
- Den 24 december sletter / går SuperBest bloggen på juleferie uden at udtale sig om blanding af kød.
- Den 25 december skriver jeg om lukningen, og Søren Storm Hansen fra dseneste analysere situationen, og det samme gør Astrid Haug fra digitaletanker.dk.
- Den 28 december åbner SuperBest bloggen, men stadig intet om den nye sag med blanding af kød.
På SuperBest bloggen er alle indlæg intetsigende ligegyldigheder og PR snak, det eneste interessante på bloggen er den administrerende direktør Frank Sørensens svar på kommentarer.
Frank Sørensen udtaler at:
“…de 2 butikker den pågældende dag kom helt uforskyldt i klemme”
“Ofte er sagerne mere kompliceret end man kan læse i en smiley raport.”
Alt sammen tegner et billede af en organisation som ikke har et kommunikations problem, men et problem med selve organisationens DNA. Bloggen er et symptom på noget som stikker langt dybere, og jeg tror faktisk at bloggen for SuperBest kan fungere som et redskab til at komme til en erkendelse af disse problemer.
Men det kan næsten kun blive mere underholdene :)
Pingback: Twitter Trackbacks for SuperBest fjerner sin blog helt [madsgormlarsen.dk] on Topsy.com
Google cache indeholder stadig dele af de slettede indlæg, som f.eks. Slagterafdeling – hvorfor egentlig
Pingback: dSeneste: SuperBest gør det rigtige: lukker bloggen
Pingback: SuperBest ville ha’ blog uden brok – nu lukker de bloggen! | Lyt til elefanterne
Pingback: Social Media | Blog | Når forbrugerne taler om dig og kommer (for) tæt på...