Vil regeringen have flere akademikere bag kassen i Netto?

By | 03/04/2012

Beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Mette Fre­de­rik­sen har været ude med den mel­ding, at arbejds­løse aka­de­mi­kere skam godt kan søge arbejde i Netto, sam­ti­digt med at rege­rin­gen har den mål­sæt­ning i 2020 pla­nen, at flere skal være aka­de­mi­kere. Den situ­a­tion med­førte en del debat omkring stu­di­e­valg, ung­doms­ar­bejds­løs­hed og over­ud­dan­nelse, og nogle drog den kon­klu­sion, at vi uddan­ner for mange akademikere.

Men det er den for­kerte kon­klu­sion, for både Arbej­der­be­væ­gel­sens Erhvervs­råd og Tæn­ket­an­ken DEA har gen­nem­ført under­sø­gel­ser som viser, at det sær­ligt er de aka­de­mi­ske uddan­nel­ser, der frem­mer vækst i Dan­mark. Der­for fast­hol­der både rege­rin­gen og erhvervs­li­vet, at flere med lange uddan­nelse vil føre til mere vækst og vel­stand. Når vi befin­der os i den situ­a­tion, at der er brug for flere aka­de­mi­kere, sam­ti­digt med at der er unge aka­de­mi­kere, som kæm­per med arbejds­løs­hed, så skyl­des det gan­ske enkelt, at nogle aka­de­mi­ske fag­om­rå­der er ramt af over­ud­dan­nelse, sam­ti­digt med at vi ikke uddan­ner nok inden­for andre fagområder.

Slut nu den 68’er med hjer­tet studievejledning

Aka­de­mi­ker­nes arbejds­løs­hed kan del­vist afhjæl­pes, hvis der kom­mer mere fokus på at guide de unge ind på de uddan­nel­ser, som er efter­s­purgte. Dan­marks mest kendte stu­di­e­vej­le­der Jakob Lange er for­ta­ler for det mod­satte syns­punkt, at man ude­luk­kende skal vælge stu­die ud fra sin interesse.

»Jeg har kun det råd at man skal gå efter det, man bræn­der for. Selv hvis man skulle vælge et fag, hvor der måske lige­frem er 40 pct. ledig­hed, skal man vælge det alligevel…«

Jakob Lange har ret i, at gym­na­sie­e­le­verne skal tage udgangs­punkt i det, de inter­es­se­rer sig for. Men vi skal ikke gå så langt, at vi ender med at se på uddan­nel­sen som målet i sig selv, og ikke som et mid­del for de stu­de­rende til at få et inter­es­sant arbejde, der inde­hol­der den fag­lig­hed, som de stu­de­rende bræn­der for.

Kan stu­di­e­vej­le­de­ren over­ho­ve­det sige noget om, hvor­vidt en uddan­nelse fører til det arbejde, man drøm­mer om?

I arbejds­løs­heds­sta­ti­stik skel­ner man ikke mel­lem en antro­po­log der laver fel­t­ar­bejde i Afrika eller én der sid­der bag kas­sen i Netto. Det frem­går ikke af arbejds­løs­heds­sta­ti­stik­ken, hvor mange der er over­ud­dan­nede og sid­der i stil­lin­ger, hvor de ikke gør brug af deres lange uddan­nelse. En ny under­sø­gelse fra tæn­ket­an­ken Kraka viser, at hver femte aka­de­mi­ker er over­ud­dan­net i for­hold til det job de har. Under­sø­gel­sen viser også, at de sund­heds­vi­den­ska­be­lige, natur­vi­den­ska­be­lige og tek­ni­ske uddan­nel­ser ikke er ramt af over­ud­dan­nelse. Med andre ord er fx læger og civil­in­ge­ni­ører efter­trag­tede, og disse uddan­nel­ser fører der­for både til en høj løn, beskæf­ti­gelse og et arbejde, hvor man gør brug af fag­lig­he­den fra ens uddannelse.

De fakta, som stu­di­e­vej­le­de­ren kan sige noget om, er løn– og arbejds­løs­heds­sta­ti­stik, og når en lang uddan­nelse fører til en høj løn og lave arbejds­løs­heds­pro­cen­ter, så kan man med rime­lig­hed antage, at der ikke er pro­ble­mer med over­ud­dan­nelse. Med andre ord kan man få et arbejde, hvor man gør brug af den fag­lig­hed, man har brændt for under sin uddan­nelse. Hvis man har svært ved over­ho­ve­det at finde et arbejde, så er der en reel risiko for, at selvom man får job, så opnår man ikke nød­ven­dig­vis en fag­lig sam­men­hæng imel­lem ens uddan­nelse og ens arbejde. Arbejds­løs­heds­pro­cent og gen­nem­snitsløn er et udtryk for om uddan­nel­sen er efter­s­purgt, og når en lang uddan­nelse fører til en lav løn, så bør man over­veje om den lave løn opstår som et resul­tat af over­ud­dan­nelse, og at man der­for kan ende med at få arbejde på trods af og ikke på grund af sin uddan­nelse. Her er et eksem­pel: En byg­nings­in­ge­niør har en livsind­komst på 12.2 mil­li­o­ner kr. efter skat, hvis du der­i­mod er antro­po­log, så ryger livsløn­nen ned på 8.7 mil­li­o­ner kr. For at sætte disse tal ind i en sam­men­hæng, så giver den korte vide­re­gå­ende uddan­nelse som El-installatør en livsløn på 10.1 mil­li­o­ner kr.

Selv­føl­ge­lig kan vi spå om fremtiden

Ifølge Jakob Lange nyt­ter alle disse tal ikke noget, for vi kan ikke spå om fremtiden.

”Det er umu­ligt at sige noget om frem­ti­dens beskæf­ti­gel­ses­mu­lig­he­der, og der­for bør det ikke have afgø­rende betyd­ning for de unges valg”

Hvis det er umu­ligt at spå om frem­ti­den, så kan gym­na­sie­e­le­ven kaste sig over en hvil­ken som helst uddan­nelse, de fin­der spæn­dende. Pro­fes­sor Nils Groes kom­mer i en under­sø­gelse af uddan­nel­ses­si­tu­a­tio­nen i Dan­mark til den mod­satte kon­klu­sion: At over de sid­ste 20 år, teg­ner der sig det bil­lede for de lange uddan­nel­ser, at lægerne har de lave­ste arbejds­løs­heds­pro­cen­ter og de høje­ste løn­nin­ger. DJØF’erne og inge­ni­ø­rerne lig­ger tæt på lægerne, både med høje løn­nin­ger og lave arbejds­løs­heds­pro­cen­ter. Blandt andet på den bag­grund kon­klu­de­rer Nils Groes, at vi kan for­ud­sige jobud­sig­terne for de lange uddannelser.


Her vises, hvor­dan den andel der får en uni­ver­si­tets­ud­dan­nelse for­de­ler sig på hovedområder.

Som mod­ar­gu­ment frem­hæ­ves det ofte, at i 90’erne steg arbejds­løs­he­den for inge­ni­ø­rerne, og på den bag­grund vil man gerne drage den kon­klu­sion, at når selv inge­ni­ø­rerne kan ram­mes af arbejds­løs­hed, så kan vi umu­ligt spå om frem­ti­den. Ifølge Viden­skabs­mi­ni­ste­riet er inge­ni­ør­ar­bejds­løs­he­den i 90’erne imid­ler­tid en myte, der er opstået på grund af en meget usæd­van­lig situ­a­tion. Der var tre betin­gel­ser, som alle var nød­ven­dige betingelser for, at der kunne opstå inge­ni­ør­le­dig­hed: Der kom mange nyud­dan­nede inge­ni­ø­rer ud på arbejds­mar­ke­det, sam­ti­digt med at der kun var gan­ske få inge­ni­ø­rer, der gik på pen­sion, og ende­lig var der krise og lav­konjunk­tur. Under dette usæd­van­lige sam­men­fald af omstæn­dig­he­der opstod der inge­ni­ør­le­dig­hed, men selv i denne situ­a­tion, nåede inge­ni­ør­le­dig­he­den kun lige præ­cist op over gen­nem­snit­tet for aka­de­mi­kerne. Og du var naturligvis også langt bedre stillet som ingeniør end som humanist i 90’erne. Her under den nuvæ­rende krise opgør Aka­de­mi­ker­nes Cen­tral­or­ga­ni­sa­tion inge­ni­ør­le­dig­he­den til 2.5%.

Det hand­ler om mere end bare penge

Gevin­sten ved en uddan­nelse er på ingen måde alene et spørgs­mål om løn, men arbejds­løs­heds­sta­ti­stik og løn­ni­veau siger noget om, hvor­vidt man kan for­vente et inter­es­sant arbejde med en fag­lig sam­men­hæng mel­lem uddan­nelse og job. På den anden side bety­der det hel­ler ikke, at man skal afholde sig fra at læse de lange uddan­nel­ser, som er ramt af over­ud­dan­nelse. Hvis de stu­de­rende væl­ger en uddan­nelse, der er ramt af over­ud­dan­nelse, så bør de stu­de­rende gøres opmærk­som på den udfor­dring, de står over for. Det vil give de stu­de­rende mulig­hed for at vælge en spe­ci­a­li­se­ring, der kan give dem bedre mulig­he­der for beskæf­ti­gelse, når de er fær­di­g­ud­dan­nede. Mit råd om stu­di­e­valg lyder, at gym­na­si­e­le­verne skal vælge uddan­nelse med hjerte og hjerne, fordi det fører til et arbejde som de kan have hjer­tet med i — et arbejde, hvor de i fæl­leskab med andre kan skabe noget nyt og meningsfuldt.

Læs mere her:

Myten om inge­ni­ør­ud­dan­nel­ser og arbejdsløshed

Lang uddan­nelse giver ikke ret til godt arbejde

Kan flere jour­na­li­ster redde Danmark?

Skal vi for­dre svin med humanister 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.