Du er jobsøgende og ringer til din (forhåbentlig) kommende arbejdsgiver, eller du er sælger, og ringer til en kunde. Du kom ikke igennem på telefonen, og modtageren af dit opkald fik følgende besked: “Ubesvaret opkald fra +4525284156”.
Modtageren af dit opkald googler dit telefonnummer for han vil for guds skyld ikke ringe tilbage, hvis det nu igen er den irriterende annoncesælger fra lokalavisen. Modtageren kan i resultat fra Google se, at dit telefonnummer tilfældigvis også er reservedelsnummeret på en bremseskive. Eller hvis du er lidt mere heldig, er resultatet ukendtnummer.dk eller degulesider.dk, og den eneste information, der fremgår om dig er, at du bor et sted på nordfyn. Har du Googlet dit eget telefonnummer? Var der noget du hellere så som top-resultat for din kommende arbejdsgiver eller kommende kunde? Det kunne f.eks. også se sådan her ud.
Det er som ofte ganske nemt at opnå sådan et resultat. Du skal blot oprette en side på dit website, som opfylder følgende.
- Webadressen indeholder dit telefonnummer.
- Overskriften på siden indeholder dit telefonnummer
- Dit telefonnummer indgår som et klikbart link, så man kan ringe dig op blot ved at klikke på dit telefonnummer.
Ovenstående vil ofte give dig en topplacering, simpelthen fordi der ikke er nogen konkurrence fra andre. Så skal du selvfølgelig sørge for at websiden også indeholder din elevatortale for, hvorfor en arbejdsgiver, eller hvorfor en kunde har brug for netop din konsulentydelse.
Held og lykke med at finde både arbejde og kunder.
Links
Opret et klikbart telefonnummer
Fortæl Google, at du har oprettet en ny side
Test resultatet med f.eks. impersonal.me
Lav en god præsentation af dig selv
Bedste øvelse for mange!
De fleste sælgere kender dog næsten ikke engang det nummer de ringer ud fra, og mange omstillingssystemer har problemer med at vise det.
Er man en mindre virksomhed er det dog en let øvelse og helt genialt. Lad os håbe mange læser med.
Hej Steffen
Takker – og enig det kan nemt give mening for en virksomhed som f.eks. har et callcenter. Man kunne forestille sig at L’EASY brugte det aktivt, når deres autodialer ringer ud. Man optimerer så lige ind til en side om en iPad mini til 99 kr. pr. måned. De ringer under alle omstændigheder, så der er i praksis ikke nogen ekstra udgift.
/Mads Gorm
Super fedt tip, Mads. Tak for det!
Hej Daniel
Tak – glæder mig at du det kunne bruges.
/Mads Gorm
Super godt tip
Det bliver strakt indført her!
Tak, Mads!
Hej Brian
Selv tak – godt at høre det kan bruges.
/Mads Gorm